Live illustration

Live illustration skiller dit kunde- eller corporate-event ud fra de andre, og er et festligt og kunstnerisk indslag, der får dine gæster og kunder aktiveret og i godt humør. Samtidig giver du dem en unik oplevelse og et personligt minde med hjem. 

Jeg kan lave et personligt portræt på omkring 10 minutter. Stilen er moderne, levende og farverig og laves typisk med farvekridt, men jeg arbejder også med andre materialer så som blyant, blæk og akvarel, og udtrykket kan varieres, så det passer til dine behov.

Hvorfor live illustration?

At skabe kreativt indhold, samtidig med at man interagerer med kunder/ gæster og følgere på ​​sociale medier er en udfordring. Live illustration er en måde, hvor du kan få dit event til at skille sig ud fra mængden og give dine gæster og kunder en helt uforglemmelig oplevelse, de har lyst til at dele med andre.

Hvis målet er at få maksimal socialmediedækning inden for kort tid eller du ønsker at tilføre lidt high-end underholdning for at imponere en gruppe VIP’er, så kan live illustration være løsningen. 

At tilbyde live portrættegning på dagen er en ny måde at tiltrække folk til at deltage i din begivenhed eller til at sikre dig, at dit event bliver husket. 

Hvordan kan live illustration bruges?

  • Portrætter af gæster til events, produktlanceringer, modeuge, firmaarrangementer o. lign.
  • Live maleri på stort lærred, væg eller vindue – gæsterne/ kunderne kan følge tilblivelsen af et maleri med samme tema som arrangementet.
  • Live produktillustrationer. Illustrationer af udvalgte produkter fx i forbindelse med lanceringer.
  • Customizing af produkter. Gæster/ kunder kan få malet navnetræk eller mindre dekorationer/ illustrationer på fx. Tasker, sko, emballage eller lign.

Hvor kan live illustration bruges?

Live illustration kan bruges i et hav af sammenhænge. Her er et lille udsnit af, hvor det kan bruges: 

  • Firmaarrangementer
  • Produktlanceringer
  • Konferencer
  • Stormagasiner
  • Festivaler 
  • VIP-lanceringer
  • Blogger-events
  • Åbninger af butikker
  • Modeuge

Her kan du se en række eksempler på portrætter.